Читать реферат по английскому: "Dramaturgisk Analyse Af" Страница 1

(Назад) (Cкачать работу)

Dramaturgisk Analyse Af “Who?s Afraid Of Viginia Wolf?” Essay, Research Paper

Indledning

Stykket Who?s Afraid of Viginia Wolf? er st?rkt stof. Indfaldsvinklerne er utallige og tolkningsmulighederne ikke f?rre. Derfor er det ogs? dragende. Man vil kunne kredse om den som m?nen om en planet, i en uendelighed uden at komme t?ttere kernen. S?tter man sig for at finde sandheden om Who?s Afraid of Virginia Wolf?, kommer man til kort. Stiller man et sp?rgsm?l, f?lger der bare endnu flere sp?rgsm?l med svaret.

Derfor f?lger der ingen endegyldig sandhed om stykket med denne opgave. Intentionen er at give et bud p? ?n af indfaldsvinklerne. Arbejdet med denne tekst har v?ret liges? subjektivt, som det har v?ret objektivt. Derfor kan opgaven godt fremst? som et studie i mangel p? akademiske formaliteter. Der er f? notehenvisninger, analysemodellen er n?rmest hjemmebrygget og strukturen er uklar. Ikke desto mindre har det v?ret en forn?jelse at arbejde med.

Der kan dog spores en overordnet struktur i denne opgave. Indledningsvis fors?ger jeg at s?tte Albee ind i en historisk kontekst, hvor jeg har uddraget en r?kke faktualiteter, som jeg mener har v?ret bidragende til formningen af Albee. Begivenheder som kan have ligget til grund for, eller have haft indflydelse p?, hans virke. Endvidere f?lger der en meget kort og meget overfladisk gennemgang af den amerikanske teaterkultur. Dette afsnit har jeg med, for ikke alene at se p? den historiske side, men for at understrege den kulturelle sammenh?ng Albee indgik i. Dern?st f?lger der et afsnit, hvor jeg redeg?r for den anvendte metode i denne opgave. Herunder en gennemgang af tekstens form og struktur. Herefter f?lger der en komplet gennemgang af stykket, hvor hver akt bliver inddelt i scener, som underg?r tolkninger og dechifreringer. Endeligt s?ttes teksten ind den beskrevne metode, og der f?lger en sammenfatning/konklusion.

Albees historiske kontekst

I ?rene fra 1945-1950 opstod der i USA en optimisme af hidtil usete dimensioner. Optimismen var b?ret af ?konomisk v?kst og underst?ttet af den nye tids grundl?ggende tro p? sk?nheden i selvhj?lp, h?rdt arbejde og demokrati. De forenede stater var nu vogterne af hele den frie verden. En position de havde vundet ved den milit?re og teknologiske triumf under den anden verdenskrig. Denne triumf var tilvejebragt af uanede ?konomiske ressourcer. FN blev etableret for at bevare/opn? verdensfred, alt imens jernt?ppet blev trukket tv?rs gennem Berlin, og Mao Tse-Tung strammede sit jerngreb omkring Kina og de tilst?dende provinser. Sidel?bende med disse begivenheder k?mpede den ung Albee med at finde sig selv som poet. Han blev vidne til det unge pust, der for gennem den amerikanske teaterverden med navne som Tennessee Williams og Arthur Miller i front.

50?ernes var et meget kompleks ?rti for USA. Nationen kunne n?sten forekomme s? splittet og forvirret som personerne i Who?s afraid of Virginia Wolf?. Med den ene h?nd greb nationen i egen racefordomsfyldte barm og arrangerede blandt andet boykot aktioner mod Montgomery busserne i Alabama. Mens den med den anden, langede ud med en McCarthy-knyttet n?ve efter alt, hvad der havde en anelse af r?dt i sig.

Angsten for kommunistiske konspiratorer, der ville sammensv?rge sig mod den enest?ende nation, n?ede i dette tidsrum hysteriske proportioner. I 1956 m?tte en spirrende skribent som Albee sp?rge sig selv, om det ville v?re muligt for ham at skabe kunst, n?r McCarthy-kommissionen stillede n?rg?ende og insinuerende sp?rgsm?l til kommende kollegaer som Arthur Miller. Albee er da ogs? selv citeret for at sige, at han f?lte sig “desperat” fordi han sikkert “ikke ville g?re sig” i nogen som helst profession . F?r ?rtiet var omme havde han skrevet The zoo story.

Den 4. oktober 1957 skete der et skred i den amerikanske selvopfattelse: Sovjetunionen lammede den vestlige verden (l?s USA) ved at erobre verdensrummet. Det var en handling, af s? stor teknologisk fremskredenhed, at der ikke var set noget magen til, siden USA opfandt atombomben. Sputnik ?ndrede den amerikanske psyke. Dette fart?j fl?j hurtigere, h?jere og var ti gange st?rre end noget andet amerikansk fremstillet rumfart?j. S? mens amerikanske forskere og videnskabsm?nd l? trygt og godt p? deres atomare laurb?rblade og fedtede med sm? og endnu ikke opsendte satelittyper, tordnede Sovjetunionen igennem med, hvad der blev opfattet af resten af verdenen, som et herred?mme over det ydre rum. Pludselig var USA’s position som uoverg?et supermagt undermineret, b?de teknologisk og psykologisk.

Dette skred p?virkede selvf?lgelig ogs? den litter?re verden. Udtrykket var nu ikke l?ngere pr?get af historisk kausalitet, men fremstod mere desperat og fragmenteret. I lyset af den nukleare tidsalder kom Albee til at skabe sit st?rste mesterv?rk om menneskelig usikkerhed og vaklende eksistens – Who?s Afraid Of Virginia Wolf?. Ligheden med Virginia Wolf er da heller ikke til at tage fejl af, omend den kan v?re ureflekteret . Ligesom forfatterinden Wolf skabte sine v?rker i en post-Victoriansk tid, hvor vakuummet mellem to tidsaldre dannede grobund for righoldige psykologiske betragtninger, s?ledes kunne ogs? Albee i sin tid g?re sine betragtninger. Som Albee sagde i 1963, “the exsitentialist and post-existentialist revaluation of the nature of reality?gained the importance that it has now as a result of the bomb at Hiroshima” .

En meget kort og overfladisk gennemgang af amerikansk teaterkultur

Som det er min p?stand ovenfor, kan man spore en spejling af samfundet og dets psyke i ?nds- og kulturlivet. S?ledes ogs? i det amerikanske teaterliv. Det tiltrods for at amerikanere (underforst?et dem, der bor i USA) altid har haft et ambivalent forhold til teateret. Gennem den puritanske ?ra blev teater opfattet som amoralske spektakler, og de som formastede sig til at optr?de, kunne risikere at blive retsforfulgt

Похожие работы